Ombrydning af turnering til jul

    Påsætning af spilletider til 2. halvdel af sæson 2011-2012

    Opdelingen sker efter de regler, der er sat på hjemmesiden under "Kreds 3’s turneringsreglement "

    Er man i tvivl om i hvilke rækker, holdet skal spille i efter jul eller man måske har ønske om at blive i rækken efter jul – kontakt da kredskontoret senest onsdag d. 07.12.11 på tlf. 97 47 31 65. Følg stillingerne på HåndboldInfo .

    Ønsker I ekstra hold med efter jul, skal i gå ind på håndoffice og tilmelde holdet senest onsdag den 7. december 2011.

    Foreningerne skal selv sætte spilletider på kampene efter jul. Der er ligesom før turneringens start, via http://haandoffice.dhf.dk. Kontakt kredskontoret, hvis nogen mangler kode til haandoffice. Før turneringens start fik alle foreninger tilsendt halbestilling til brug for påsætning af spilletider, men vi opfordrer alle til at flytte kampe fra søndag til lørdag for at tage hensyn til dommerpåsætningen. Vi beder Jer også tage hensyn til at der i haller, hvor der kun spilles få kampe, ikke hver gang planlægges kampe til først på eftermiddagen, men at disse kampe nogle gange spilles hverdage eller lørdage eller først/sidst på søndagen.

    Haandoffice bliver åbnet for indtastning senest onsdag d. 14.12.11 ca. middag. Indtastningerne skal være færdige senest torsdag aften. Puljeinddelingen for de nye puljer kan ses via HåndboldInfo og haandoffice. Se i øvrigt medsendt fil/brev angående "Hjælp til stævneplanlægning af kampe efter jul" . Spørgsmål til påsætning af spilletider kan onsdag den 14.12.11 og torsdag den 15.12.11 rettes til Dres på 97 47 31 65 frem til kl. 23.00 begge dage. 

    ·     Kampe som spilles efter jul, kan flyttes gebyrfrit fra mandag d. 19.12.11 kl. 12.00 til og med torsdag d. 22.12.2011 kl. 12.00 (kun efter indbydes aftale foreningerne imellem). Der indsendes flyttebegæring til kredskontoret.

    ·     For planlagte kampe i 2. Division Damer, 3. Division Damer og Herrer samt Jyllandsserien vil det være muligt at ændre spilledag og spille­tidspunkterne gebyrfrit og uden modstanderaccept. Disse ændringer kan foretages i perioden 13.12. – 18.12.2011.

    ·     Spilleplanerne er gældende fra torsdag d. 22.12.2011 kl. 15.00 når teksten på rækken er følgende "Kampene er nu gældende". Husk at spilleplanerne ikke må skrives ud før.

    Turneringen starter efter jul lørdag den 7. januar 2012. Enkelte kampe kan starte tidligere. Gør venligst jeres trænere og spillere opmærksom på dette.

    Foreningerne har en foreningstrøjefarve, der normalt gælder for alle foreningens hold; dog kan hvert enkelt hold i for­eningen få tilladelse til at spille i en anden trøjefarve. Dette kan ske 2 gange pr. sæson (ansøgning senest 15. sept. og 15. dec. med virkning henholdsvis pr. 1. okt. og pr. 1. jan.) ved at udfylde en blanket på kredsenes hjemmesi­der. Kred­sen sætter trøjefarven på HåndboldInfo, der så er gæl­dende i. h. t. stk. 7.4.