Dommerafregning for træningskampe
Dommere til alle kampe i Kreds 3 bestilles og afregnes via kredskontoret. Det betyder, at foreningerne ikke skal betale dommerne kontant i træningskampe, Landspokalkampe, Jysk Cup mv. Der vil blive lavet en samlet afregning, der vil blive udsendt fra kredskontoret til foreningerne. Honorarerne opkræves månedsvis.
Bestilling af dommere:Bestilling af dommere til alle kampe i Kreds 3’s område skal ske gennem kredskontoret. Det gælder også DGI-kampe, Jysk Cup, LP-kampe, træningskampe, Cups og lignende.
Bestillingen skal ske mindst 5 dage før.
Der kan ikke bestilles dommere hos dommerpåsætterne.
Foreningerne har dog ret til at bruge egne dommere i forbindelse med afviklingen af træningskampe. Det gælder også i 2-dommerkampe. Det skal præciseres, at foreningerne kun må kontakte og bruge dommere, som har klubtilhørsforhold til den pågældende forening.
Foreningen er selv ansvarlig for evt. afregning, hvis den benytter egne dommere.
I alle andre tilfælde skal dommerne bestilles gennem kredskontoret, som så efterfølgende sørger for opkrævning og afregning af dommerne.
Dommerne må i træningskampe mm. dømme en række højere, end de normalt gør i turneringen.
Bestillingsmuligheder:
Pr. post til: JHF Kreds 3, Skolegade 2, Box 18, 7490 Aulum.
Pr. telefon i kontorets åbningstid på tlf. 97 47 31 65
Pr. fax hele døgnet rundt på tlf. 97 47 25 16
Pr. e-mail hele døgnet rundt på følgende adresse: kreds3@dhf.dk
Fra denne hjemmeside. Tryk på blanketter. Vælg: Dommerbestilling til træningskampe
Påsætningshonorar:Påsætningshonoraret for træningskampe afregnes med 12 kr. pr. 1-dommerkamp og 20 kr. pr. 2-dommerkamp. Honorarerne vil blive opkrævet sammen med dommerafregningerne.
Ved aflysning af allerede bestilte dommere pålægges et gebyr.
Læs mere her