Hjælp til nye dommere
Vi har haft 2 dommerkurser hvor der i alt er blevet uddannet 40 nye dommere
Langt de fleste af disse har heldigvis vist interesse for dommergerningen og der forestår nu de 3 dommerklubber et stort arbejde med at få dem ført videre i dommersystemet.
Der foregår ved, at vi her i kreds 3 har et udviklerkorps, der tager med de nye dommere ud til deres første kampe og følger dem tæt, indtil de føler, at de kan stå på egne ben.
De første 15, som blev uddannet i oktober, er godt på vej, og flere af dem er allerede ude at dømme, uden der er en vejleder med.
De 25 sidste, som blev uddannet i januar måned, er ligeledes på vej, og iblandt dem er der mange unge dommere, der næsten alle spiller håndbold, men også godt kunne tænke sig på sigt at gå dommervejen.
Vi har fået mange tilkendegivelser at klubberne i kreds 3 der har modtaget de nye dommere godt ligesom de også fortæller at det er nye dommere, og derfor ikke altid dømmer rigtig
Mange af de nye dommere har jo ikke kørekort, og må derfor have hjælp af mor eller far, og moderen til Frederik sagde ” det gør jeg da gerne”.
Vi var søndag i Aulum hallen, hvor netop 2 unge dommere skulle dømme. Frederik Søby fra Herning, der blev hjulpet godt af udvikler Sten Olesen, samt Sofie Møldrup Andresen fra Ikast, der bliver hjulpet at den tidligere topdommer Palle Thomassen fra Herning.